Min stue

Bailey muffins

(null)Vi havde gæster i går, og menuen stod på soya- og hvidløgsmarineret svinemørbrad med flødekartofler og broccolisalat. Til dessert havde jeg bagt disse lækre muffins med Bailey’s i. Der skulle både bailey i dejen og i toppingen, som egentlig var den der smagte af Bailey. Jeg vil derfor anbefale, at man kommer lidt ekstra i, og om ikke andet, går jeg ud fra at der ikke kan ske noget ved, at erstatte mælken med det. Jeg ville bare have hindbær på toppen, som vist i opskriften, så vi måtte lige køre lidt for at finde dem i Føtex 🙂

Her kommer opskriften, som er hentet fra “Jeg elsker kage” på facebook:

Bailey-cupcakes (18 stk.): jeg halverede opskriften  😉

Muffins

4,5 dl. hvedemel

1 dl. kakaopulver

2 tsk. bagepulver

1 knivspids salt

200 gr. blødt smør

3 dl. sukker

2 æg

1 dl. mælk

1/2 dl. Bailey’s

1/2 dl. espresso eller stærk kaffe

100 gr. hvid og mørk chokolade

80 gr. pekannødder – jeg brugte valnødder

18 muffinforme

en fast bageform til at stille dem i

Topping:

150 gr. flødeost

1 dl. Bailey’s

500 gr. flormelis

4 spsk. kakaopulver

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 grader og bland mel, kakaopulver, bagepulver og salt i en skål. Pisk sukker og smør og pisk ægget i bagefter. Sigt blandingen i og rør til sidst mælk,  Bailey og espresso i. Kom chokoladen og nødder i (hakket) og bag dem i 20 min.

Toppingen blandes og kommes først på, når de er HELT afkølede.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min stue